Teknik

Mejetærsker
Mejetærsker er en maskine man bruger til høsten.
Den høster og tærsker planter og skiller halm og avner fra. Kernerne eller frøene opsamles i en tank, mens resten af planten efterlades i en stribe efter maskinen. Mejetærskeren mejer kornet (høster det) først, og tærsker det (skiller kernerne fra) bagefter.
Den første mejetærsker blev præsenteret i 1834. De første tærsker her hjemme blev trukket af en traktor. Hvor traktorens kraftudtag drev de mekaniske dele. Og nutidens mejetærsker er selvkørende og bruger dieselolie som drivmiddel.
En kæmpe ventilator skaber en luftstrøm der er kraftig nok til at blæse de lette strå og avner væk, men svag nok til at kernerne stadig falder til bunds i tanken.
Skærebordet er den del der sidder forrest på tærsken og samler afgrøden op fra jorden. Skærebords størrelse angives i fod. Skærebordet er aftageligt da der er forskellige typer til forskellige afgrøder.
Standardskærebordet har en skærmekanisme og en åben tromle med plastik- eller metaltænder, der føre kornet ind i skærebordet med toppen først. En snegl føre kornet til midt i skærebordet.
Ofte anvendes specille skærebord til hvede. Forskellen er at tromlen ikke har monteret tænder, og visse modeller har gummi- eller til at fremføre kornet i stedet for snegle. Dette øger udbyttet lidt.
Andre skærebord har en opsamler svarende til den på en ballepresse, og er beregnet til afgrøder som f.eks. raps og kløver der allerede er afskåret af en skrålægger og ligger i baner på jorden.
Majs kan om nødvendigt høstes med et standartskærebord, men normalt anvender man et specielt skærebord. Der fjerne stil og blade fra planten før den indføres i selve tærske-delen.


Tærskprocessen:
Mejetærskeren er stort set uændret siden maskinen blev bygget.
Forrest er skærebordet, det skære kornet af og føre det ind i maskinen. Det føres herefter via en indføringskanal til tærskecylinderen som består af typisk 6 tværliggende slagler monteret som en roterende enhed. Rotationshastigheden på tærskecylinderen kan varieres efter afgrødetypen, men den vælges typisk mellem 800 – 1400 omdrejninger pr. minut. Under tærskecylinderen sidder broen som holder materialet i kontakt med cylinderens slagler. Herefter føres den tærskede afgrøde over rysterne som ryster kernerne og andre smådele fra stråene. Stråene føres bagud og falder til jorden eller føres igennem en halmsnitter.
Kernerne og smådelene falder ned i en soldkasse som skal udskille kernerne. Til der formål er kassen monteret med nogle sold (riste) med huller af forskellige størrelser. Man kan udskifte sildene og derved tilpasse hulstørrelsen til afgrøden.
Soldkassen er monteret skrående let opad og vibrerer for yderligere at fordele og adskille kornet. En kraftig underblæser blæser luft ind i soldkassen fra den nedereste ende og hjælper til at fjerne avner, strå og andre lette dele. Hvis den er indstillet for kraftigt blæses mindre kerner ud af maskinen og hvis den er for svag kommer der urenheder i korntanken.
Solskassen har normalt to sold over hinanden. Den øverste sold har de største huller frasoterer de store, lette ting, som normalt ville være strådele. Det nedereste sold sorterer mellemstore ting fra. Det ville typisk være utærskede aks og de føres tilbage til tærskcylinderen for at blive ført igennem processen igen.
Det som passere gennem de nederste sold, regnes for at være korn og føres til korntanken.
Korrekt tilpassning af cylinderhastighed, broafstand, underblæserhastighed og soldstørrelse er afgørende for om afgrøden tærskes korrekt, at kornet er fri for urenheder og at alle kerner der kommer ind i maskinen også ender i tanken.