Opgaver til gennemgang næste gang!!
Svarene kan findes på side 100-104…..
Frøet
Hvilke forskelle er der på korn og ærtefrø? Kornarter har før med stort frøhvide, som er oplageret stivelse. Frøhviden fylder det meste af kernen.
Ærtefrø. Disse arter har to store kimblade i frøet, som indeholder oplagsnæring i form af olie eller protein. De lager energien på to forskellige måder.
Hvad er en kim? Kim er et plantefoster. Kim betyder anlæg til en ny plante. Kim kan beskrives som plantefoster. En kim består af kimrod, en kimstængel og et eller to kimblade. Kimroden er den første rod, der kommer frem, senere danner planten en blivende rod.
Hvilke stoffer kan et frøs ”madpakke” bestå af? Frøene har forskellige oplagsnæring. Afhængig af planteart kan næringen være stivelse, olie eller protein.
Spiring
Forklar hvad spirehvile er? Selv om et frø er modent, er det ikke sikkert det kan spire. I en periode efter modningen dannes nogle spirehæmmende stoffer i frøskallen, som forhindre frøet i at spire, selv om forholdene måske er optimale.
Hvordan sikrer man sig som landmand at et frø kan spire? At tilberedningen af såbedet er sikkert sådan at frøet får både vand varme og ilt.
Hvad bliver oplagsnæringen omdannet til under spiringen? Spiringen begynder med at frøet optager vand. Det svulmer op og kan dermed fordoble sin vægt. Når vandet trænger igennem frøskallen dannes der et hormon, som får de protein og vitaminceller under frøskallen til at danne et enzym, der omdanner stivelsen i frøhvidet til sukker.
Cellen
Hvad bruges cellevæggen til? Beskytter cellen. Det er cellens skelet.
det er cellevægen der giver foderet fylde, og det er cellevæggene der er sværest for dyrene at fordøje. Jo ældre planten er jo større del udgør cellevæggene.
det er cellevægen der giver foderet fylde, og det er cellevæggene der er sværest for dyrene at fordøje. Jo ældre planten er jo større del udgør cellevæggene.
Hvilke forskelle er der på en plante- og en dyrecelle? Planten har en fast cellevæg og grønkorn.
Hvad bruges membranen til? Under cellevægen ligger en cellemembran. Den styre hvad der skal komme igennem cellen. Både ind og ud. Det er en Aktiv sig.
Hvad bruges vakuolen til? Vakuolen er en form for lagerplads. vakuolen fungerer som lager for vand og affaldsstoffer er opløst. vakuolerne får planten til at vokse. den strækker sig.
Hvor finder respirationen sted?.....og hvad er det??
Hvad laver grønkornene? For at ribosomerne kan arbejde skal der produceres energi grønkornene er cellens raffinaderi. Råstoffet sollys opfanges i grønkornenes farvestof klorofyl og omdannes til sukker.
Fortæl med én sætning hvad ribosomerne laver. Ribosom gør det at den får af vide hvad den skal lave, og ved hjælp af de stoffer den har til rådighed danner den det protein der er brug for.
_____________________________________________________________________________________________________________
Vedkar optager vand/væske. Vand opad.
Sirør sukker nedad. Planten skal bruge energi i roden.
Plantecelle: Fast cellevæg. Skelet er cellevæg. Større påvirkning større træstof.
3 procent ved lille plante og 60 procent cellevæg ved høst. Lignin stiger også.
Cellemembran: Under cellevægen ligger en cellemembran. Den styre hvad der skal komme igennem cellen. Både ind og ud. Det er en Aktiv sig.
Cellekernen: Computeren (hjernen) vider til printer der fortæller hvad planten skal. RNA sender besked om bestemt protein
Ribosom:
Grønkorn: Klorplaster laver fotosyntesen.
Mitokodrie: forbrænding af Sukker. ATP. Og tilbage til ribosome.
Vakuolen: tank for vand. Energi sukker, salt Og affald. Bruges til at vokse. Vokser hurtigt. Den bliver strækket. Vender sig væk. De sidder på siden væk fra lyset.
__________________________________________________________________________________
Roer er det bedste du kan foder en ko med. De er langsomme til at dræbe ukrudt. så de skal sprøjtes ca 4 gange. giver det højeste udbytte. min. 15000 foder enheder i en roe mark.
Rodens Opbygning.
Bunden og op efter.
- Rodhætte. Smøre så den nemmer kan vokse ned i jorden.
- Vækstpunkt. Danner celler.
- Delingszonen. Celler bliver færdige.
- Strækningszonen. Strækker cellerne.
- Rodhårszonen. Al optagelse af vand og næring.
- Ledningsvæv. Transporterer vand op. Og sukker ned. ”Et sugerør”
- Forstærkningszonen. Gør sig stærkere.
Stænglens formål.
- Få blade op i lyset
- Transporterer mellem rod og blad
- Depot for vand, næringsstoffer og oplagsnæring.
- Bære blomst og frugt.
- Formering.
Roden
Beskriv forskellene på en pælerod og en trævlerod.
Pælerod- en pælerod består af en kraftig hovedrod med nogle mindre siderødder.
Trævlerod- Har flere lige tykke rødder med små siderødder.
Kornplanter har 2 forskellige rodsystemer – forklar
Hos raps bliver kimroden til den blivende rod. Hos korn dannes først et rodsystem ud fra kimroden, og efter ca. en måneds vækst dannes et nyt rodsystem.
Beskriv rodens indvendige opbygning – kort!
Fra bunden og op efter.
- Rodhætte. Smøre så den nemmer kan vokse ned i jorden.
- Vækstpunkt. Danner celler.
- Delingszonen. Celler bliver færdige.
- Strækningszonen. Strækker cellerne.
- Rodhårszonen. Al optagelse af vand og næring.
- Ledningsvæv. Transporterer vand op. Og sukker ned. ”Et sugerør”
- Forstærkningszonen. Gør sig stærkere.
Stængel
Nævn eksempler på 2 planter med en opret stængel – og 2 planter med en stængeludløber!
Raps og hvede har opret stængel. Kartofler og kvik har underjordiske udløber.
Forklar forskellen på sivæv og vedvæv!
Vedvæv er døde celler der danner et langt tyndt rør der transpotere nærringsstoffer og vand fra jorden op til blade og blomster.
Sivævet er dannet af levende celler og er forbundet, uden at det danner en egentlig kanal, i sivævet kan transporten både gå op og nedad.
Sivævet er dannet af levende celler og er forbundet, uden at det danner en egentlig kanal, i sivævet kan transporten både gå op og nedad.
Hvorfor er der meget træstof i en stængel?
Stængel kan være vedagtige, som hos træer og buske. Så vil stænglen danne bark på ydersiden og et hårdt lag indeni, som kaldes >ved<. De lever i flere år.
Dyrkning af afgrøder
1. Hvilke afgrøder er der på de udleverede dyrkningsplaner?
Markært, alm. Rajgræs, vårbyg til malt og kartoffel til stivelse.
2. Hvilke forfrugter har de afgrøder du lige har nævnt?
Alm. Rajgræs og Vårbyg.
3. På hvilke datoer får kartoffelmarken gødning?
D. 01.03.10 Gylle
D. 15.04.10 NPKS 14 -3 -15 -10 -3Mg
4. Hvor meget vand får frøgræsset?
3 gange 25 ml. 75 ml i alt.
5. Hvor mange gange bliver kartoflerne sprøjtet mod skimmel?
13 gange. Med Dithane NT. Med Ranman. Og 2 andre.
6. Hvor meget koster en sprøjtning pr. ha?
140kr.
7. Hvor høj udsædsmængde bruges i vårbyg?
130 kg/ha.
8. Hvad hedder kartoffelsorten?
Kuras
9. Hvor meget får landmanden pr. kg rajgræs – incl. efterbetaling?
9,90 kr.
10. Regnes der med problemer med skadedyr i kartoflerne?
Nej.
Efterafgrøder
· Hvad er en efterafgrøde?
Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden.
Efterafgrøderne dyrkes primært for:
- at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord også kalium fra jorden ved udvaskning
- at forbedre jordens struktur og vandholdende evne
- at modvirke visse sædskiftesygdomme
- at gavne vildtlevende dyr og insekter
skal opsamle næringsstoffer fra jorden – for at undgå udvaskning. En efterafgrøde skal nedmuldes uden at høstes først. Bælgplanter dur ikke fordi de samler N fra luften.
· Hvilke afgrøder kan bruges som efterafgrøder?
Der kan anvendes en række forskellige arter af efterafgrøder. Valg af art afhænger både af jordtype og vinternedbør, af hovedafgrøden og af sædskiftet. Derudover spiller omkostningerne til at etablere efterafgrøden også en rolle for valget.
Efterafgrøder:
- Alm. Rajgræs
- Rødsvingel og engrapgræs
- Gul sennep
- Olieræddike
- Vinterraps
- Cikorie
- Vårsæd (byg, havre)
- Vintersæd
· Hvor meget N kan den kommende afgrøde få ud af at der har været en efterafgrøde lige før?
20-80 kg N pr. ha.
· Hvad bliver der af den N som den kommende afgrøde ikke optager?
Udvasket i jorden og lidt fordamper. Og resten indgår i jordens humuspulje.
· Kan der være ulemper ved efterafgrøder?.....hvilke?
- I våde år kan det give høstproblemer, hvis efterafgrøden, sået som udlæg i f.eks. korn, gror op i afgrøden, eller afgrøden går i leje.
- Den høstede afgrøde skal evt. tørres mere.
- Kun få dyre ukrudtsmidler kan anvendes, når der er udlagt kløver som efterafgrøde.
- På økologiske ejendomme kan der ikke harves mod frøukrudt, når der er undersået kløver som efterafgrøde (blindstriling er dog mulig, og behovet for ukrudtsharvning reduceres faktisk).
- Man kan ikke bekæmpe rodukrudt om efteråret, hverken kemisk eller mekanisk, men behovet er også mindre.
- Nogle efterafgrøder kan opformere sædskiftesygdomme - et problem, man kan tage højde for i planlægningen, og når der vælges efterafgrøde.
· Vælg en efterafgrøde efter en vårbyg og før en kartoffelmark – begrund!?!
Olieræddike er bedst her, især fordi den sanerer for kartoffelål
· Beskriv din efterafgrøde………
Kraftig plante med hvide blomster og skulpedannende. Store blade og en lang pælerod der når rigtigt langt ned i jorden. Og derved fanger mange næringsstoffer der ellers ville udvaskes.
· Hvad siger loven om efterafgrøder?
Efterafgrøder indgår i forskellige lovgivninger. I henhold til de almindelige gødningsregler er landmanden forpligtiget til at dyrke en bestemt del af arealet med efterafgrøder. Fra efteråret 2012 vil dette krav være afhængigt af, hvor i landet ejendommen ligger. Yderligere krav til efterafgrøder kan fremgå af den enkelte ejendoms miljøgodkendelse eller i form af indsatsplaner mod nitratforurening af drikkevand. I reglerne er anført, at efterafgrøderne skal være etableret efter normale driftmæssige principper. Siden 1999 har lovgivningen krævet, at danske landmænd skal tilføre mindre kvælstof, end afgrøderne har behov for. Desuden er der lovkrav om et vist areal med pligtige efterafgrøder.
Fysiologi – Anatomi ( opbyggelsen )
Vedkar optager vand/væske. Vand opad.
Sirør sukker nedad. Planten skal bruge energi i roden.
Plantecelle: Fast cellevæg. Skelet er cellevæg. Større påvirkning større træstof.
3 procent ved lille plante og 60 procent cellevæg ved høst. Lignin stiger også.
Cellemembran: Under cellevægen ligger en cellemembran. Den styre hvad der skal komme igennem cellen. Både ind og ud. Det er en Aktiv sig.
Cellekernen: Computeren (hjernen) vider til printer der fortæller hvad planten skal. RNA sender besked om bestemt protein
Ribosom:
Grønkorn: Klorplaster laver fotosyntesen.
Mitokodrie: forbrænding af Sukker. ATP. Og tilbage til ribosome.
Vakuolen: tank for vand. Energi sukker, salt Og affald. Bruges til at vokse. Vokser hurtigt. Den bliver strækket. Vender sig væk. De sidder på siden væk fra lyset.
Etablering af såbed
- Du har en sandjord som der har været vårbyg i – der er problemer med kvik.
Forklar alle detaljer om hvordan I vil klargøre og tilså en efterfølgende vinterhvedemark. Begrund alt!
- Kvik er en rodkrudt som man kan bekæmpe ved at sprøjte med glyphosatmidler, men man kan også fortage en mekanisk bekæmpelse. (udsultningsmetoden og udtørringsmetoden) Hvis man vælger udtørringsmetoden skal man være sikker på 2 uger med tørvejr eller med frost. Derfor ville jeg vælge at bruge udsultningsmetoden. Her gælder det om at holde planten nede. Den må ikke have mere end 3-4 blade over jorden. Hvis den ikke har det tærer den ikke på depoterne. Til sidst kan rodstumperne ikke spire op over jordoverfladen. Og så er kvikken udsultet.
Normalt ville man lige efter høst skrælpløje. Pløje i det øverste jordlag. Man kan også stubharve med en vingeskær og på den måde afbryde væksten. Der skal harves 3-5 gange med 2-3 ugers mellemrum for at bekæmpe kvik., så der kan ikke sås vintersæd samme efterår.
Efter sidste harvning (ca. 1 nov.) fortager man en dyb pløjning(20-25 cm) for at få rodstumperne godt ned i jorden.
Hvis man skal så vinterhvede skal det gøres fra 1. september – ca. 15. oktober. Men det bedste er at så midt i september.
- Du har også en lerjordsmark (JB6) hvor der er høstet hvede på. Næste forår skal der sås vårbyg i marken – gennemgå hvordan jordbehandlingen skal foregå fra høst til såning af næste afgrøde. Begrund jeres valg!
- Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper. Jordtyper der er gode til at forsyne med vand og næring giver selvfølgelig et højere udbytte.
Om såbedet tilberedes ved forårspløjning eller efterårspløjning har ingen betydning for udbyttet, men der er den fordel ved forårspløjning at udvaskningen af nitrat bliver minder. Samtidig bliver jorden hurtiger varm, så man kan så tidligere. Så forårspløjning er valget. Vårbyg skal sås så snart jorden er klar til det efter 1 marts. For jo tidliger man sår, jo større bliver udbyttet. Det er fordi at vårbyg kan blive stor inden den angribes af skadedyr og sygdomme. Ved ar så tidligt vokser planten sig større end ukrudtet, som først spire frem lidt sener. Når vi skal til at så skal det være med 3-4 cm dybde. Hvis det er til foder vi dyrker vårbyg, skal der etableres ca. 300 planter pr. m2. Inden såning skal der gødes. Vi nedharver husdyrgødning.
Under vækstsæsonen er der ikke det store arbejde med vårbyg. Planten er god til at konkurrer mod ukrudt. Dette kan være til fordel for andre afgrøder der skal sås på sener.
