Lunas portfolie: Svin

Sider

Svin

Svineproduktion:

S PECIFIK

P ATOGEN

F RI

Rød

Blå

Medium - Gult kort

- 10 % af ornerne lugter i kødet hvis ikke de bliver kastereret inden slagtning. ( -derfor kastrere man )

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den moderne svineproduktion:

I Filmen følger svineproduktion på 2 gårde. Vi starter i Løbestalden hvor grisene bliver insemineret, her bruger de sæd fra nogle af landets bedste orner, for at få det genetiske bedste avl.

Efter løbestalden ser vi drægtighedsstalden hvor soen går i hele drægtigheds perioden. Efter 4 uger scanner de grisen for at se om den er drægtig. Nogle af dem afsløre sig selv ved at stikke hoved lige lidt for meget ind i orne kassen. Man ser at de bruger computeren til at styre meget. Alle grisene har chip i øret. Chippen bruges fx til at holde styr på hvor meget mad soen har til gode når hun forlader foderstationen. De skifter mellem 2 forskellige foder. Et med meget protein og en med lidt protein.

Nu er vi kommet til farestalden Hver so få 2 kul om året med ca. 14 smågrise. Normalt fare en so 7 gange i sit liv inden den selv ender på slagteriet. Hver uge leverer de ca. 550 smågrise på 9 kg. Når grisene er 5 uger gammel, tages de fra deres mor og skal vider til slagtesvinegården.

I klimastalden skal de på 5 mdr. opnå en vægt på ca. 100 kg. Smågrisene vokser med ½ kg om dagen. I klimastalden går de fra det våde føde hos deres mor til tørkost og de ny ankommende grise får mad 6 gange om dagen.

½ delen af grisene i syge – og aflastningsstien er offer for mobning og ca. 8 ude af de grise der havner her kommer sig. De behandler selv de syge grise.

Efter de har været her bliver de sendt til slagtning og det hele starter forfra.

Gruppe Arbejde.

Indgangen og hvorfor skifte tøj samt sundhedsstyring:

Vi var på besøg hos to brødre Ole og Per Overgaard på Hestlundvej 6 i Bording.

Overgaard multi-site.
Indgangen og sundhesstyring:

Da vi ankom startede vi med at stille skoene i gangen og skrive hvornår vi sidst havde været i en anden svinestald. Det gjorde vi på grund af smittefare. Ved døren bed i mærke i et skilt SPF-besætning. Hvilket betyder at det er godkendt af sundhedsstyringen.

Hvorfor skifte tøj:

Efter det skulle vi i bad og have noget af firmaets tøj på samt sko. Vi gik i bad fordi vi kunne have smitsomme sygdomme på os som kunne smitte hans grise.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Praktik ons+tors Uge 41.
Mine oplevelser:
Jeg glædede mig så meget til de her dage ved Overgaard. Jeg startet den første dag i løbestalden med eleven. Vi løb en del søer + polte og tjekkede om de syge havde brug for noget medicin og der var kun et par stykker. medicin forbruget er os lavt hos dem. Så gav vi de fritgående søer lidt haml at spige og hygge sig med.
Det var en so med 2 rigtigt dårlige klove. Hun var ikke til at redde, så jeg fik prøvet at skyde en so for første gang. Det var for mig ikke en ubehagelig oplevelse men spændende og lærerig oplevelse. Efter de så min interesse opducerede vi en død baby gris. Det var spændende at kigge ind i sådan en. se tarm systemet og det hele.
Dagen efter var jeg med i farestalen. Møde kl 6 og hjælpe med at flytte grise. De skulle vider til klimastalden. Det var lidt af et kaos når man ikke kender stedet så godt, men det gik og jeg fik pulsen lidt op. Og for første gang erjeg blevet skadet af en so ;) Resten af dagen gik med Rikke som var rigtigt dygtig og utrolig lærerig at følge en hel dag. Vi ordnede parpir og tjekke de små grise. Hun kastereret mens jeg kiggede på, klippede haler gav dem øremærker og sprøjtede dem med jern. Det var en virkelig god oplevelse og et utrolig lærerigt og dejligt sted at være.

Ændret adfærd ved stress.

- Rastløshed

- Gentagelse af samme bevægelse

- Halebid

- Flankesutning

- Vulvabid

- Pludselige overfald

- Svineri

Ved pludselig ændringer som fx injektion eller haleklipning, kan dyrene komme i akut stress. På grund af hormonet adrenalin kommer dyret i øget beredskab og er klar til kamp eller flugt. Hvis det bare er kortvarigt sker der ikke noget. Men hvis påvirkningerne står på i længer tid kan grisen få kronisk stress, hvor hormonet Cortison udskilles. Det kan påvirke dyrets adfærd og sundhed. Det kan give grisen forhøjet blodtryk, mavesår, åreforkalkning, nedsat immunitet, nedsat reproduktionsevne og dårlig yngel og hudpleje. Andre årsager til stress kan også være hård behandling, foderskift, sammenblanding, nedslidte stalde, utilstrækkelig ventilation og en stresset svinepasser.

Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin.

-Halm

-Spagnum

-Reb

-Bold med reb.

En sund gris kendes på:

· Et blankt hårlag

· Et fugtig og ren tryne + klare øjne.

· Ren og lyserød hud

· Interesse i sine omgivelser

· Et roligt åndedrag

· Fri bevægelse

· En god appetit

· Fast og pølseformet afføring

· Klar og let gullig urin

Optimale temperaturintervaller til svin:

Aldersgruppe______________Temperatur

Nyfødte grise 30-33

Smågrise 5 kg 24-28

10 kg 20-24

15 kg 18-20

Ungsvin 25-45 kg 15-20

Slagtesvin 45-100 kg

Med strøelse 12-20

Uden strøelse 15-20

Søer Drægtige + Diegivende 15-20

Optimale homonudskilling.

- Flytning.

- Stopper mælkeproduktion

- Chok ned –mad. Chok opad. Masser mad inden brunst. =stor ægløsning og masser grise.

- Stimulere med ornen

20-24 timer mellem insemineringen.

Opbevaring af sæd ved 16-18 grader. Holdbarhed i 3-4 dage. Fra tappetiden.

”Rideprøven” er der hvor grisen står for (er klar). I den periode skal den insemineres. Ca. altid den 2 sidste løbning der giver grise.

Man scanner ved 21-23 dagen. For at finde omløber.

Dag

1 Ægløsning og befrugtning

10-13 Fosterblærene vokser og fordeler sig i børhornene

13 Soen erkender sin drægtighed

10-14 Hunkønshormonet østrogen produceres. Er der ikke mindst to fosterblærer i hvert af de to børhorn, løber soen om

14-15 Bør- og fosterhinder danner kontaktområder (implantation)

15 Øget blodtilstrømning i kontaktområderne

16 Fostrets hjerte begynder at slå

20 Moderkagen udvikles

30 Fosterets organer udvikles

35 Fostret er 4 cm lang og vejer 4,9 gram

42 Fostret er 12,5 cm lang og vejer 22 gram

63 Begyndende kranie- hvirvel og ribbensforbening

115 Grisen fødes

Fodringsprincip	Beskrivelse
Elektronisk SoFodring, ESF	Med en transponder i øret går soen ind i en foderautomat og får tildelt den mængde foder, som er indtastet i fodercomputeren.
Æde-/hvileboks pr. so	Hver so kan fiksere sig selv i boksen med en svingbar bøjle bag til.
Fælles ædebokse	Søerne er opstaldet i store hold, som deles om ædeboksene, og de foderes derfor i hold.
Biofix fodring	Et foderanlæg der udføre individuelt til alle søer i stien samtidig og ikke hurtigere end de kan følge med.
Gulvfodring	Foderet strøes ud på et stort areal.

18-20 grader i farestald, og 30-33 grader i hulen ved smågrise. Plade ved hulen fjernes ca. efter en uge.

Soen sveder gennem næsen. – skummer. Så hvis den får det for varmt drukner den sig selv ihjel.

Ikke-infektiøs dødelighed = ”naturlig død” Infektiøs dødelighed = død af sygdom

Råmælk = vaccination for smågrise.

Fra kolostrum (passiv immunitet) mælk el. sprøjter for deres immunitet. Egen produktion (aktiv immunitet) dens egen immunitet. Grisens forsvarsevne over for smittestoffer er lavest 3 uger efter fødsel.

Smågrise optager tørfoder på 10 dagen. Og på omkring 20 dagen stiger optagelsen af tørfoder.

Behandlingsopgaver ved pattegrise

· Jerntilskud

· Kastration (2-7 levedøgn)

· Eventuelt tandslibning – Må kun fortages hvis det er nødvendigt.

· Halekupering (2-4 levedøgn)

· Øremærkning

Jern kan gives som:

- Strøjern, som grisen spiser fra gulvet.

- Jern-pasta, sprøjtes ind bagerst i munden.

- Jern-gel, også gennem munden

- Injektion i nakken bag øret. - hurtig optagelse.

- Injektion i lysken. –Jern depot.

Kan også gives i vandet. Dårlig ide.

Hvis grisene får diarre, tages fodret fra dem, og de får i stedet en elektrolytblanding. Det giver grisene energi via sukkerstoffet glukose og næringssalte til at holde på kropsvæsken. Men grisene må ikke få det før de har fået rigeligt med råmælk, fordi glukosen i blandingen får tarmvæggen til at lukke sig sammen og holde antistoffer ude.

Opskrift på en elektrolytblanding:

25g. Glukose

9g. Køkkensalt

2 Sp. Frugtsaft

1 ltr. Kogt vand

S.P.F er sygdomsfri for 7 forskellige sygdomme.

Opformering S.P.F får taget blodprøver for sygdommene 1 gang i måneden.

12 gange om året ved avl og 1 gang i året ved produktion.

Farestald

Management		Kan planlægges
- Se fejl. Reager - Opsyn flere gange om dagen - Soen få foder- smågrise lukkes i hulen - Soens bås skal stå skrå. - Hver gris hver pat	- Se fejl. Reager - Soen producere nok mælk - Renlighed og rent -	- Foder - Vandforsyning - Godt indeklima - Ingen træk.

Byg

Byg dyrkes over hele landet. så nej det er ikke noger vi impoterer. Vi bruger primært byg til foder til svin og til malt, til bla. whisky.

Smågrise

Slagtesvin

Drægtige

Diegiv. + drægtige

Fra 3 uger

Fra 5 uger

Under 40 kg

Over 40 kg

Sojaskrå, toasted