-Soyaskrå
-Græsensilage
-Majsensilage
-Halm
-Vitaminer & Mineraler
-Kraftfoder
-Rapskager
-Korn
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jørgen Sands Gård i skitse.
Praktik man + tirs uge 41.
Mine oplevelser:
Jeg prøvede at malke for første gang, det var i det hele taget første gang jeg var så tæt på kør. Men det var nemmer end forventet at malke, men en del hårde. Der var kommet en baby kalv til verden så den hentede vi sammen med moderen og fik den bette lidt ind i varme. Hvor jeg lærte den at drikke selv. Først mælk på finger og i mundel, så hæld lidt mælk, og så finger og mulen i skålen med mælk og wupti jeg blev den "nye mor" ;)
Henrik havde også to æsler der gerne ville over på en anden mark og gå, men der var intet hegn. Det fik vi fikset og vi fandt ud af at æsler er ret stædige.
Jeg fik en lidt beder viden om kør, så det var en spændende og god praktik.
___________________________________________________________________________________
Kg EKM-mælk. Energikorrigeret mælk.
E nergi
K orrigeret
M ælk
(0,122 *Fedt%)=0.488
(0.077*Protien%)=0,277 + 0,249=0,914*kg mælk (10) =EKM 9.14
Fedt=4
Protien=3,6
Yverets anatomi og fysiologi
Opbygningen af mælkekirtlen
Yveret er det op i 4 mælkekirtler. Hver er en selvstændig enhed. Mælk produceret i en kirtel kan kun komme ud af den. Yveret er hængt op bageste af bugvæggen (yverets hængebånd).
Der skal ca. 50 alveoler hver bestående af 150-220 alveoleceller, til at producere 1 dråbe mælk.
Alveolerne sidder som vindruer i en klase i mælkegangsystemet. Gangsystemet ender i 15-20 store mælkegange, der munder ud i yvercisternen. Yvercisterne er der hvor mælken fra alveolerne og mælkegangene føre til. Koens cisterne og gangsystemets kapacitet er ca. 1-2 liter. Meget af mælken er stadig i alveolehulrummene lige inden malkning.
I patten er der en lille åbning på ca. 1 cm lang der føre ind i pattekanalen og omgivet af en ringmuskel som gør at pattekanalen holdes lukket mellem malkningerne.
For hver liter produceret mælk passerer 400-500 liter blod gennem yveret. For en høj producerende ko svare det til at 20 % af blodet passerer yveret.
Mælkens Nedlægning
Der indgår både syns og sanseindtryk og selve stimuleringen ved nedlægning af mælken. Begge dele er vigtigt for at opnå en høj effektivitet. Under forberedelsen (aftørring + formalkning) afslappes muskulaturen omkring mælkegange, cisterne og pattekanaler, så der bliver plads til den nedlagte mælk.
Hypofysen udskiller mælkehormonet oxytocin. Det transporteres med blodet til muskelcellerne, der så klemmer alveolerne sammen og presser mælken ud i mælkegangene. Der går i mellem ½ -1 min. Fra udskillelsen af oxytocin til mælkenedlægningen finder sted.
Hvis koen pludselig bliver stresset udskiller den adrenalin til blodet. Det nedsætter yverets blodtilførsel til 5 % af det normale og hindre dermed oxytocin i at nå muskelcellerne. Og koen kan først malkes normalt efter 15-30 min.
Malkningen
Malkning / personlig hygiejne
- Er ren og iført rent tøj
- Vasker hænder efter toiletbesøg
- Ikke malker hvis man har åbne sår på hænder og arme.
Man bør heller ikke malke hvis man er forkølet. Det smitter køerne.
Altid have rene klude. En klud til hver ko.
En forberedelse af en ko består af aftørring, stimulering og udmalkning i krontrolmål. Der bruges 20-25 sek. På forberedelsen. Og mælkenedlægningen begynder få sek. Efter at malkesætter er sat på. Malkesættet skal påsættes inden for 1 min efter forberedelsen.
En god forberedelse kan:
-Reducerer den totale maskintid.
-Sikker en beder yvertømning.
-Reducerer risikoen for skader fra malkemaskinen.
Aftørring stimulerer mælkenedlægningen og begrænser antallet af bakterier, der overføres fra pathud til mælk. Ved korrekt aftørring fjernes 80-90% af bakterierne på pattehuden.
Formalkning
Anvend korrekt malkegreb og malk 2-3 stråler ved hver kirtel. Kontroller at mælken ikke er synlig forandret. Fx tynd =yverebetændelse.
-Muliggør kontrol med mælkens udseende.
-Hindre de første stråler der har højere bakterieindhold, i at komme i tanken.
-Fremmer nedlægningen.
-Øger muligheden for god renmalkning
-Hindre mælkespild i båsebund.
Maskintiden afhænger af:
-Koens arvelig egenskaber.
- Mælkemængden.
- Afstand til kælvning.
- Laktitionsnummer.
- Forbredelse.
Pathuden skal altid være glat, blød og elastisk. Hvis huden bliver tør eller får revner skal årsagen fjernes.
Fosterudvikling.
Kvæg er i koen i 9 mdr.+ 8 dage. 280 dage
Kødkvæg 290 dage.
Hjertet begynder hjertet at slå i første måned. En kvie vejer ca. 42 ved tunge racer og 23 ved Jarsy. Tyre vejer altid 2 kg mere.
Foster-Kalvens ryg op mod koens ryg og bene opad. 3 uger før kælvning – pas på koen.
Antistoffer i råmælken påvirkes af.
- Race
- Laktationsnemmer
- Mængder af råmælk
- Ydelsesniveau
- Goldperiodens længde
- Koens sundhed
Råmælk er livsvigtig for kalven + Fedtopløselige vitaminer. A E D. Det er vigtigt at kalven får meget fedt og protein samt antistoffer
14 dage - 3 uger før koen kælver giver man den et godt skud E vitamin fordi koens egne falder meget der.
Stor race.
3-4 ltr. Inden for 6 timer
6-8 ltr. I alt i 1 levedøgn
Kalv af jersey race
2 ltr. Inden for 6 timer
4-6 ltr. I alt i første levedøgn.
Håndtering af råmælk.
- Kolostrimeter
- Køleskab
- Fryser
- Termometer
- Plastikposer 2 ltr. 4 ltr. Tusch
- Sonde/sutteflaske
Dag 3. Sødmælk (Pasteuriseret) = - Sygdomfremkaldende og bakterier. 6-12 ltr./dag. Indtil 6 uger. + vand. + grovfoder (hø, græsensilage) + kalveblanding 22-24 % rå protein.
Fra 0-3 mdr. fri tilvækst. 800-1200 g pr. dag. (kalveblanding) Ved de 3 mdr. begynder yveret at udvikle sig. Mellem 1-2 mdr. må man selv afhorne koen. Ved bedøvelse fra dyrelægen.
Fra 3 mdr. til køns modne. Kritisk periode. Yverets udvikling -> aveoler (-fedt)
Opdræt kvier.
Tunge racer: 300 kg. 14 mdr. -> 15.5 mdr.(drægtig) + 9 mdr. =24.5 mdr. (kælvning) kælvnings vægt: 600 kg.
Jersey: 200 kg. Kælvningsalder er lidt mindre ved jersey. Kælvnings vægt: 400 kg.
95% af kvierne bliver drægtige og dermed malkekøer.
Småkalve
1. Hvor lang tid, er koen drægtig med kalven:
280 dage. 9 mdr. + 8 dage.
2. Hvad kaldes fødslen hos Kvæg:
Kælvning.
3. Hvor tung er kalven, hvis det er tung race, og en kvie:
Ca. 42 kg.
4. Hvor tung er kalven, hvis det er en Jersey, og en kvie:
Ca. 23-24 kg.
5. Hvordan skal kalven være placeret inde i koens bør, for at kalven kan komme ud uden problemer:
Med forben og hoved først. Og kalvens ryg mod moderens ryg.
6. Hvor lang er navlestrengen hos Kvæg:
7. Hvornår begynder kalven at trække vejret:
Når moderkagen løsnes. Eller når kalven er ude og navlestrengen brydes.
8. Hvornår begynder hjertet at slå på kalven:
En måned inden i drægtighedsperioden.
9. Er det vigtigt, at hjælpe kalven til verden, selvom koen sagtens selv kan føde kalven:
NEJ! Kun hvis der er brug for hjælp.
10. Nævn alle de ting, som du kan gøre, som kan forbedre kalvens overlevelses-chancer:
Man kan 3 uger før kælvning give koen E-vitamin, og masser af råmælk til kalven efter kælvning.
11. Hvorfor er det så vigtigt, at den lille kalv får kvalitets-råmælk, så tidlig så muligt:
Fordi kalven er født uden antistoffer og har brug for dem hurtigst muligt.
12. Hvilke dele i råmælken er det, at kalven skal have, hvis den skal have en chance for at overleve livet uden for børen:
Det er vigtigt den får masser af antistoffer og fedtopløselige vitaminer A E og D.
13. Hvor hurtig, og hvor stor mængde råmælk, skal en kalv have, hvis den er af tung race:
3-4 liter hurtigst muligt. (Inden for de første 6 timer)
14. Hvor hurtig, og hvor stor mængde råmælk, skal en kalv have, hvis den er af Jersey race:
2 liter hurtigst muligt. (Inden for de første 6 timer)
15. Hvor meget må en stor race kalv trives, fra den er nyfødt og til den er 3 måneder gammel, målt i gram/dag:
800-1200 gram per dag kalveblanding.
16. Hvor meget må en Jersey kalv trives, fra den er nyfødt og til den er 3 måneder gammel, målt i gram/dag:
600-800 gram per dag kalveblanding.
17. Hvad er det for foder, der feder på en kvie, er det energien eller er det proteinerne:
Energien.
Kvierne:
Alder | Vægt i kg Tung race | Vægt i kg Jersey | Periodens navn | Tilvækst g/dag Tung race/jersey |
0-3 mdr. | 42-90 | 22-60 | Før den kritiske periode | Så høj som mulig (ca.600/400) |
3-13 mdr. | 90-300 | 60-200 | Den kritiske periode | 800/550 |
13-22 mdr. | 300-520 | 200-350 | Efter den kritiske periode | Ca. 800/550 |
22-24 mdr. | 520-600 | 350-400 | Forberedelse til kælvning | Ca. 1360/860 |
Hvad er den kritiske periode:
Fra 0-3 mdr. må de æde hvad de vil. Meget foder. Det forbygger sygdomme i de mdr. ved 3 mdr. alderen er der hvor yveret dannes.
5. Hvad er mindste mål til kvier under 60 kg. 1.2 m2
6. Over 60 kg. 1.4 m2
7. 8 uger.
8. forklar hvordan en afhorning af en 2 mdr. kalv forgå. Bedøvelse, hår væk omkring horn, brændes max 20 sek. 600 g varmt.
9. Mest udbredte sygdomme blandt kalve under 6 mdr. Lungebetændelse. ??
Kalven skal have 10 % af dens kropsvægt i væske at drikke.
Det elektroniske øremærke skal sidde i venstre øre.
De første minutter efter fødslen:
- Fjern fosterhinder fra næsebor
- Ophæng kalven med hoved nedad
- Trækker kalven vejret
Huskeseddel:
- Navlen dyppes med jodsprit
- Kalven slikkes/ tørres.
- Evt. kalvedækken.(ved lave temperatur)
- Tjek råmælken fra koen
- Kalven skal tilbydes 4 l 40 g. varmt råmælk
- Hvis ikke drikker sutteflaske/sonde.
- Rengjort boks. Velstrøet (30 cm halm)
- Øremærke med CHR nr.(central husdyr register) i venstre øre.
Fodring af småkalve:
1. Kvalitet råmælk ad. Libitum hurtigt
2. Jo beder tilvækst jo færre problemer
3. Mælk er livlinen for kalven
4. Mælkemængden / dag er afgørende
5. Hellere 3 fodring, beder med 4
6. Efter mælkefodring, lunken vand straks
7. Se om kalven er frisk, brug tid
8. Tvivl så elektrolyt blanding straks
Daglige opgaver i kviestalden:
- Opsyn
- Fodring
- Brunstobservation
Man bør først begynde at løbe kvierne når de vejer 200 kg for en Jersey og 300 kg for en tung race. Der er de ca. 13-15 mdr. gammel. Derfor er det vigtigt at man foder kvierne rigtigt så de når den rigtige vægt ved løbealderen.
Kverines reproduktionsmål:
- Vægt ved løbning: 200 for jersey/300 for tung race
- Kælvningsalder: 24 mdr. lidt mindre for jersey
- Kælvningsvægt: 400 for Jersey/600 for tung race
- 95 % af kvierne bliver drægtige og dermed malkekøer
Man bør foder kvierne efter en plan så man er sikker på de får hvad de har behov for. Man deler kvierne op efter alderstrin eller vægtklasser.
I den kritiske periode danner kvierne yvervæv. Hvis kvierne i denne periode har en for høj tilvækst dannes der fedtvæv i stedet for mælkeproducerende væv(alvoler) derfor må kvierne efter de er 3 mdr. ikke få kraftfoder efter ædelyst. Efter den kritiske periode (ca. ved løbning) skal kvierne vokse lidt hurtigere da kælvningsvægten ellers bliver for lille.
Det er vigtigt at dyrene får den energimængde de har behov for, men samtidige skal de være mætte. Hvis kvierne går på græs om sommeren er det vigtigt at tage hensyn til vejr og græsvækst. Hvor mange kvier der går pr. ha. Afhænger af kviernes størrelse og græssets udbyttet.
Hvis kvierne er ude om sommeren er de største sygdomsproblemer indvoldsorm og fluestik.
Foderplan for tyrekalve.
Energi foder: Roer, kartofler, kolbemajs, havre, hvede byg.
Protein foder: Raps, soja.
Mineraler: Kridt, (kløver).
Vitaminer: A+D+E.
Struktur: Hø el. Halm.
